Nyhed

Jay-Z's modsvar i retssag giver bagslag

Stridighederne tager endnu en uventet drejning - nu svarer den anonyme Jane Doe.

BEMÆRK: Denne artikel omhandler seksuelle overgreb. Har du været udsat for voldtægt – eller er du i tvivl, om det er det, der er sket? Du kan ringe anonymt døgnet rundt til Lev Uden Vold-hotlinen på tlf. 1888.

Kort efter, den anonymiserede kvinde med pseudonymet Jane Doe trak sin sag tilbage, svarede rapperen Jay-Z igen med et modsøgsmål. I mandags, den 3. marts, beskyldte han Doe og hendes advokater for at have forsøgt at afpresse ham med "falske og ondskabsfulde" anklager. Men nu giver hun et svar, skriver Digital Music News: Hun står fast ved, at Jay-Z voldtog hende, da hun var 13 år gammel.

Læs også: Jay-Z sagsøger kvinde efter "falske og ondskabsfulde" anklager


I de nyeste retsdokumenter forklarer Doe, at hun nægtede at tilbagekalde sin historie, men at hun blev "intimideret og skrækslagen," da hun blev kontaktet af Jay-Z's efterforskere. Rapperens juridiske team hævder, at hun selv indrømmede at have opfundet sin historie, men den nyeste udtalelse fra Jane Doe argumenterer for det stik modsatte, påpeger Digital Music News.

"Jeg besluttede til sidst at afvise sagen, fordi jeg blev bange for Jay-Z og hans støtters reaktion, samt sandsynligheden for, at jeg ville blive offentligt navngivet og udsat for offentlige angreb," forklarer Doe.

Jay-Z's efterforskere kommer med forskellige svar på dette, hvor en udtaler, at "advokater fra Mr. Buzbees advokatfirma havde sagt til hende, at hvis hun forfulgte Mr. Carter, ville hun få en betaling." Denne påstand benægter både Doe og hendes advokat, Buzbee.


Læs også: Retssag mod Jay-Z og Diddy er trukket tilbage

I december 2024 anklagede kvinden Jay-Z for at have bedøvet og voldtaget hende sammen med den varetægtsfængslede Sean "Diddy" Combs ved en efterfest til MTV Video Music Awards i 2000 – da hun på det tidspunkt var 13 år gammel. Få måneder senere, i februar 2025, blev sagen nedlagt, hvilket frikendte de to rappere. Det er dog muligt, at Jay-Z’s modsøgsmål kan give bagslag, når Doe nu står fast på sin oprindelige anklage.

Ifølge de dokumenter, der er indgivet til den føderale domstol i Manhattan, blev anklagerne tilbagetrukket med forbehold, hvilket betyder, at sagen ikke kan genoptages i fremtiden.


LÆS OGSÅ: A$AP Rocky frifundet for anklager om våbenangreb

ANNONCE