Singlen udgives i forbindelse med, at Kom Vi Løber i foråret drager på support-turné for to danske etablerede artister.
Den danske musiker Kom Vi Løber har udgivet singlen "Engine Malfunction" i dag den 7. marts. Ifølge en pressemeddelelse er sangen "et landevejsdrama om en kærlighedsrelations advarselssignaler og menneskets kamp mod maskinen."
Læs også: Ny single fra Kom Vi Løber: "Kærligheden er ligeglad med køn og stereotype forestillinger"
Bag kunstnernavnet Kom Vi Løber står sanger, sangskriver, guitarist og producer Lone Slot Nielsen. Nielsen skrev sangen i samarbejde med Iris Marie Jakobsen (Upopulær Mekanik), inspireret af Iris’ gamle Ford, som konstant viste "engine malfunction" på instrumentbrættet – især når det var mest upraktisk.
Lyt til "Engine Malfunction" her:
Singlen udgives i forbindelse med, at Kom Vi Løber drager på support-turné i foråret for de to danske artister Signe Svendsen og Peter Sommer. Sidstnævnte fortæller, ifølge pressemeddelelsen, om sin fascination af Nielsens sangskrivning og musikalske univers:
"Jeg har fulgt Lone (som er inde i Kom Vi Løber) i en hel del år. Var fan fra første sekund jeg hørte hende på P6 Beat, hvor hun er blevet afspillet som fortjent, hvilket vil sige helt vildt meget. Fortjent fordi hun meiner meinung nach (efter min mening, red.) kombinerer nærmest Linnetsk melodisuverænitet med indiemusikkens trang til omveje, blindgyder, labyrinter - alt det der gør, at jeg orker at blive ved tekster i lang tid og mange gange."
Læs også: Peter Sommer udvider sin kommende turné
"Engine Malfunction" er den anden single fra Kom Vi Løbers kommende album, som udgives på pladeselskabet Songcrafter Music i oktober 2025. I efteråret 2024 udgav musikeren singlen "Japansk", som en forsmag på det kommende album.
Se hvor Kom Vi Løber kan opleves live nedenunder.
LÆS OGSÅ: Albumanmeldelse: Kreative benspænd på giganternes skuldre