Nyhed

Lamin udgiver livevideo af "SkyLL"

Missede du Lamins koncerter i Forum og Aarhus Congress Center? Så kan du få et glimt af oplevelsen her.

Efter to større, vellykkede koncerter har Lamin udgivet en livevideo af nummeret "SkyLL" fra sine to februarkoncerter i Forum, København og Aarhus Congress Center, Aarhus.

Læs også: Portræt: Hvad ved vi egentlig om Lams?

"SkyLL / Live fra Forum & ACC (feat. Benny Jamz)" viser rigtignok Lamins version af "SkyLL" live fra de to koncerter med Benny Jamz på scenen. 


Se videoen her. Opslaget fortsætter under artiklen. 

Koncerten i Forum fik fem ud af seks stjerner af en begejstret GAFFA-anmelder, der blandt andet skrev:


"Lamin & Co.'s publikumskontakt er fantastisk. De tæller ofte ned inden omkvædet med ”3,2 og 3,2,1” og forlænger sangene, og gentager stykker, så man som publikum kan blive i energien. Aftenen slutter med nummeret ”SkyLL,” og her kommer Benny Jamz på scenen til ild og moshpit. En aften fuld af broderskab og store øjeblikke."

"SkyLL" er titelnummeret på Lamins seneste album SkyLL, der ud over at få fem ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder også vandt en Danish Music Award i kategorien Årets Danske Album i 2024.

LÆS OGSÅ: Her er de 25 mest ikoniske danske hiphopsange


ANNONCE