"Jeg havde en klar fornemmelse af at kende nummeret på forhånd, og jeg håber, at mange vil blive ramt af netop det," fortæller han i pressemeddelelsen.
Lord Siva er igen klar med helt nye toner. I dag, fredag den 28. marts, udgiver han singlen "California Dreamin'", der markerer starten på en ny album-æra for kunstneren.
Læs også: Motown møder Thomas Helmig på ny Bukuru-single
I pressemeddelelsen bliver "California Dreamin'" beskrevet som en personlig sang, der kredser om minder og nostalgi. Titlen er lånt fra The Mamas & The Papas' klassiker af samme navn, og for Lord Siva var følelsen bag sangen central i dens tilblivelse.
"Under arbejdet med sangen fik jeg den her nostalgiske følelse, noget der handlede om at åbne op om mine egne minder og barndom. Jeg havde en klar fornemmelse af at kende nummeret på forhånd, og jeg håber, at mange vil blive ramt af netop det," fortæller han i pressemeddelelsen.
Singlen er blevet til i samarbejde med produceren Adam Hillebrandt. Ifølge Lord Siva opstod sangen hurtigt i studiet: "Jeg kom ind i studiet, hvor der spillede et par akkorder, der var en helt særlig stemning, og på meget kort tid havde jeg skrevet hele teksten. Det var energien i rummet, der styrede processen i mål, og den har jeg lært, at jeg skal følge."
Lord Siva har igennem årene stået bag albumudgivelser som 100 og 180, der sidste år kunne fejre 10-års jubilæum, samt en række store hits som "Paris", "Solhverv" og "Stjernerne".
"California Dreamin'" bliver første udspil fra Lord Sivas kommende album, som forventes at udkomme til efteråret. Albummet bliver hans femte i rækken.
Hør "California Dreamin'" her.
LÆS OGSÅ: Efter mere end 35 år - Ikonisk dansk band er tilbage med ny musik