"Lorden er vågnet," skriver musikeren på Instagram.
Alt tyder på, at der snart er ny musik på vej fra den danske musiker Lord Siva. I et Instagram-opslag som han delte, tidligere i dag, den 13. marts, teaser musikeren for ny musik.
Læs også: Fem musikalske samarbejder, vi vil elske at se i 2025
I opslaget skriver musikeren "Lorden er vågnet," og han har samtidig delt en kort video, der ligner en kommende musikvideo. I videoen ser man klip af Lord Siva i studiet, på scenen, i en bil og på ferie med sin familie, mens han synger:
"Du sagde... hej, hallo, hør California dreamin' tænkt på dig, nåede du toget? I nat den varer for evig. Hej, godmorgen har endelig fundet dig på en perron i tågen, i dag skal være for evig."
Artiklen fortsætter under opslaget:
Lord Siva, med det borgerlige navn Brian Sivabalan, er kendt for sange som "Paris", "Party Angel", "Room for Love" og ikke mindst hitsinglen "Solhverv" fra 2020. Han har udgivet fire album - senest 8 dage i april fra 2023, der modtog fire stjerner af GAFFA. Albummet blev skabt under Danmarks første corona-nedlukning, hvilket skinner tydeligt igennem, da anmelderen kaldte det for et "hudsultent corona-nærvær" og beskrev albummet med ordene:
"8 dage i april er et album, der gør sin ting – med romantiske forudsætninger, ægløsende intentioner og get-lucky garanti. Er du til hits, så gem albummet til Tinder-playlisten."
Hvornår den nye sang udkommer er endnu uvist.
Mens du venter, kan du lytte til 8 dage i april her: