Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller på en anden kulturinstitution nær dig.
I dag er GAFFAs aprilnummer 2025 på gaden. I alt 68 sider proppet med interviews, anmeldelser, anbefalinger og meget mere.
Forsiden prydes af fire af de optrædende fra GAFFA-Prisen-showet, nærmere betegnet Mumle, Sofie1998, Kedde og Bukuru, som vi har interviewet, ligesom vi har talt med de to andre optrædende til GAFFA-Prisen, Kalaset og Svea S. Alle er kunstnere, der enten for nylig er brudt bredt igennem eller er på vej til at gøre det – og de fortæller her om deres vej til, hvor de er i dag. For nogle er det gået stærkt, for andre lidt langsommere.
Anders Matthesen spiller den desillusionerede Grand Prix-stjerne Tommy Seebach i ny biograffilm. Vi har talt med den 49-årige skuespiller og komiker om både den udfordrende opgave og eksistentielle overvejelser midt i livet.
I efteråret udgav amerikanske Blood Incantation deres anmelderroste fjerde album. I april optræder de i København og igen i juni på Copenhell. Vi har talt med metalbandet om tankerne bag det ambitiøse album og at indspille i Hansa Studios i Berlin.
80’er- og 90’er-bandet Miss B. Haven var kompromisløse, vilde og svære at sætte i bås. I en tid, hvor kvindelige bands var sjældne, sparkede de dørene ind – og nu er deres historie blevet fortalt i Torben Skjødts dokumentar Endeløse nat. Vi har talt med bandet og instruktøren om filmen – og deres nye single af samme navn.
Du kan læse om komiker Simon Talbots musiksmag, Månedens Spillested og Månedens Event, koncertanbefalinger, stribevis af album- og koncertanmeldelser samt de faste indslag i vores introsektion, nærmere betegnet redaktørens Leder, Klumme, Minus Til Plus, Hold Øje Med, Bedst Lige Nu, Tæt På Skribenten og Soundtrack Til Livet.
Du kan læse bladet online eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin uden digitale forstyrrelser. Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 49 kroner: tilmeld dig GAFFA+ Premium her.