Nyhed

Sofie1998 tager fat om skærmenes magt i ny popsang

"Til tider kan jeg blive helt apatisk, fordi jeg bliver så overvældet af mængden af information, elendighed og alt det andet shit, der kommer op på min fyp," lyder det fra musikeren om inspirationen bag sangen.

Sofie1998 har fredag den 7. marts udgivet sin nye single "Carpe Diem", hvor musikeren gennem sangen undersøger den overvældende informationsstrøm, vi dagligt udsættes for via skærmene, og den eksistentielle tvivl, som præger vores digitale tidsalder.

Læs også: Marcus.wav vil menneskeliggøre fejl med sin nye single

I pressemeddelelsen fortæller Sofie1998, hvordan sangen adresserer de udfordringer, mange oplever i dag:


"Carpe Diem er en sang, der prøver at tage fat om, hvordan vi navigerer i alle de indtryk, vi bliver bombarderet med via vores skærme. Til tider kan jeg blive helt apatisk, fordi jeg bliver så overvældet af mængden af information, elendighed og alt det andet shit, der kommer op på min fyp."

Efterfølgende beskriver sangeren "Carpe Diem" som "et forsøg på at hanke op i mig selv og sige: Hey verden er meningsfuld, og den er dét, vi gør den til." 

Sofie1998 håber, at lytterne føler sig både opløftede og set, når de hører sangen:


"Den tør snakke om noget eksistentialistisk, som er svært at snakke om, men som fylder for os alle sammen. Vi er næsten alle afhængige af vores skærme, og det har en impact på os og vores gåpåmod."

Ifølge pressemeddelelsen har Sofie1998 oplevet en markant personlig og kunstnerisk udvikling det seneste år. Hun forklarer: "Jeg er ikke længere styret af frygt for, hvad andre tænker eller tror om projektet; nu gør jeg det, jeg synes er rigtigt og følger min intuition."

Sofie1998 står også over for en travl livesæson. Hun spiller sin første headliner-koncert på Ideal Bar den 5. april, hvor der meldes få billetter tilbage. Derudover er hun en del af årets program på Smukfest, og senere på året drager hun på efterårsturné. Desuden spiller hun til GAFFA-Prisen i Amager Bio 26. marts – køb billetter her.


Hør "Carpe Diem" her:

LÆS OGSÅ: Dos Santos: "Den følelse får jeg, når jeg hører nummeret"

ANNONCE