Nyhed

Spotify svarer på kritik – med hundrede milliarder kroner

Efter år med kritik for den lave betaling til kunstnere, mener streamingtjenesten, at 2024 var et rekordår for udbetalinger.

I en ny rapport mener streaminggiganten Spotify, at de aldrig nogensinde har betalt så mange penge til kunstnere som i 2024. De hævder også, at udbetalingen er den største i musikhistorien.
Samlet set skal lidt over hundrede millioner kroner være blevet uddelt, hvoraf 1500 kunstnere skulle have fået lidt over 10 millioner hver. Spotify understreger også, at 80 procent af disse 1500 kunstnere ikke har haft en sang på Spotifys Top 50, hvilket de mener peger på, at også mindre kunstnere får store indtægter.

Læs også: Han har produceret for nogle af de største – nu er han klar med nyt solomateriale

Men samtidig fortsætter kunstnere og sangskrivere med at kritisere Spotify for lave betalinger. Björk sagde for nylig, at tjenesten "formentlig er det værste, der nogensinde er sket for musikere", og flere sangskrivere er gået sammen for at boykotte Spotifys fester.


Spotify svarer til BBC News, at de ikke bestemmer, hvem der skal have betaling, men kun deler pengene ud til dem, der ejer rettighederne til musikken. Hvordan pladeselskaberne derefter deler pengene mellem ophavsretspersonerne, er op til individuelle kontrakter.

LÆS OGSÅ: Stjerner strømmer til dansk musikplatform: Det er ikke en konkurrence til Spotify, men en reaktion på Spotify

Denne artikel blev oprindeligt bragt i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion.


ANNONCE