Livløs har vundet en GAFFA-Pris – se med, når de bliver overrasket af Lasse Dein.
GAFFA-Prisen 2025 har fundet årets vindere; The Minds of 99 løb af sted med prisen for Årets Danske Livenavn, og D-A-D vandt for Årets Danske Rockudgivelse. Livløs vandt derimod Årets Danske Hardrock/Metaludgivelse for The Crescent King (2024).
Læs også: GAFFA-PRISEN: Her er vinderen af Årets Danske Hardrock/metaludgivelse
Det danske melodiske dødsmetalband udgav deres tredje album The Crescent King, som har fået fornemme anmeldelser og af mange bliver kaldt deres hidtil bedste. Albummet er et konceptalbum om menneskehedens undergang på baggrund af blandt andet menneskets hovmod, og musikalsk blander det dødsmetal med elementer af progressiv rock.
Multikunstneren Lasse Dein har været ude og overraske alle GAFFA-Pris vinderne og har derfor også fået fat i medlemmerne af Livløs. Se videoen nederst i artiklen.
”Sååådan,” lyder det i fællesskab, med begejstring i stemmen, fra bandmedlemmerne, da de bliver ringet op af Lasse Dein.
Se overraskelsesvideoen her:
LÆS OGSÅ: GAFFA-Pris-vinderne Livløs: Tredje gang er lykkens gang!