GAFFA – alt om musik
Leandra Carroll, mor og manager for den amerikanske singer-songwriter Jewel, skriver nu en bog om sin datter og deres fælles forhold til musikbranchen. Bogen kommer til at hedde "The Architecture of All Abundance" og handle om "hvordan Jewel og hendes mor ser på erhverv og spiritualitet - og hvordan de to ting er forbundne."
"Over årene har mange af Jer skrevet til os, nysgerrige for at høre mere om hvordan Jewels management fungerer," lyder det i meddelse til Jewels fans, "ligesom Jewel modtager mange emails fra folk, der gerne vil vide hvordan hun bevarer jordkontakten og fokus."
Det vil bogen så forsøge at forklare ved at "sammenvæve historier om [Jewels] barndom i Alaska og hårde ungdomsår med beretninger om hendes succés og karriere. Den visdom, Leandra Carroll besidder og lever efter, skinner igennem på hver eneste side," lover meddelelsens anonyme skribent. Bogen udkommer midt i september.