Nyhed

Udsnit af Kurt Cobains dagbøger i Newsweek

Smugkig før udgivelsen af "Journals" i november

I det nummer af Newsweek, som udkom mandag den 21.oktober, kan man læse uddrag af Kurt Cobains dagbøger. Hvis ikke man kan vente med at læse Cobains inderste og mest private tanker, til "Journals" udkommer, kan man altså få en lille smagsprøve ved at erhverve sig et eksemplar af Newsweek.

"Journals", som udkommer i starten af november - Nirvanas selvbetitlede opsamling kommer på mandag d. 28. oktober - indeholder hundredvis af Kurt Cobains håndskrevne bekendelser til sine dagbøger. Bogen forventes at blive kæmpestor, når den kommer i handlen, fordi den indeholder alle sider af den forpinte sangskriver.

Bogen består af dagbogsnoter, breve, digte, sangtekster og tegninger, som alle er dybt personlige og et intenst udtryk for Kurt Cobains aktuelle tilstand. Indholdet i "Journals" kommer hele vejen rundt fra tiden i Nirvana over Cobains barndom, ægteskabet med Courtney Love, deres fælles barn og til hans uvilje mod berømmelsen, skriver MTV News.


Som altid, i forbindelse med udgivelser af afdøde personers dagbøger eller private breve, vil mange mene, at det er en krænkelse af den afdødes privatliv, medmindre personen specifikt har udtryk et ønske om at få udgivet sine ting. Det samme gør sig gældende med den aktuelle udgivelse af Kurt Cobains nedfældninger, fordi han i sin dagbog har udtrykt afsky mod en offentliggørelse:

”Within the months between October 1991 through December 92, I have had four notebooks filled with two years worth of poetry and personal writing ... The most violating thing I've felt this year is not the media exaggerations or the catty gossip, but the rape of my personal thoughts. Ripped out of pages from my stay in hospitals and airplane rides, hotel stays etc. I feel compelled to say f--- you F--- you to those of you who have absolutely no regard for me as a person. You have raped me harder than you'll ever know.”

Newsweek kan købes i velassorterede kiosker, eller man kan læse mere på www.msnbc.com/news/822516.asp


Der er ingen planer om at oversætte "Journals" til dansk, men den engelske udgave kan købes hos boghandler Arnold Busck umiddelbart efter udgivelsen den 4.november.


ANNONCE