Nyhed

Love Shop & Co. vandt Wig Wam-sagen

Københavns Byret fastslog i dag at Niels Lindgreen skal betale en million kr. i erstatning til Gnags, Marie Frank og Love Shop

Billede: Morten Larsen

Eks-Rock On-direktør, Niels Lindgreen, skal have den store tegnedreng frem på bordet, fastslog Københavns Byret i dag.

Da Wig Wam-turnéen kuldsejlede i sommeren 2002, og booking-bureauet Rock On efterfølgende gik konkurs, mistede rigtig mange bands rigtig mange penge – også Rock On-artister, som intet havde med Wig Wam-satsningen at gøre.


Tre af dem valgte efterfølgende at lægge sag an mod Rock On-direktør Niels Lindgreen, og i dag faldt dommen. Musikerne vandt, direktøren tabte. Sagen er dog ikke endelig afgjort, da Lindgreen på stedet ankede dommen til Landsretten.

ANNONCE