Nyhed

Kira på Copenhagen

Kira & The Kindred Spirits kommende album "This Is Not An Exit" udkommer på Copenhagen Records d. 31.01.05

Der har længe været bud om Kira og hendes beslægtede ånder. I kølvandet på debutalbummet har interessen i ind- og udland for den besnærende sangerinde og hendes velspillende band været støt stigende.

Først løb bandet med den største internationale opmærksomhed af de danske bands oven på årets store nationale satsning på Midem i Cannes i starten af året.

Da bandet efterfølgende indspillede albummet, som nu har fået titlen "This Is Not An Exit" (de berømte sidste ord fra Bret Easton Ellis' roman "American Psycho"), med Franz Ferdinand- og Cardigans-produceren Tore Johansson, stod bejlere fra alverdens selskaber i kø foran Kiras dør.


Nu har Copenhagen fået besejlet den eftertragtede kontraktunderskrift. Men kun for Skandinavien. Hvem der får æren i udlandet er endnu uvist. Men det er ikke interesse, det skorter på.

Kira & The Kindred Spirits rejser senere på måneden endnu en gang til New York for at spille showcase-koncerter. Denne gang inviteret af de konkurerende selskaber Atlantic og Epic Records, som også står for kost og logi.

Både før og efter kan bandet opleves på landets koncertsteder. Nærmere bestemt.


11-11-04 – Greve, Portalen
13-11-04 – Slagelse, Musikhuset
27-11-04 – København, Pumpehuset
02-12-04 – Esbjerg, Tobakken
03-12-04 – Odense, Rytmeposten
04-12-04 – Kolding, Godset
09-12-04 – Århus, Voxhall
10-12-04 – Herning, Fermaten
16-12-04 – Christiania, Loppen
17-12-04 – Roskilde, Gimle
18-12-04 – Hillerød, Støberihallen


Som en forsmag på det kommende album ryger singleforløberen "Turn Me On" ud i æteren i forbindelse med efterårsturen.

ANNONCE