Nyhed

Ray Charles er et posthumt hit

Soulens grand old man på top 10 for første gang i 40 år

Nyligt afdøde Ray Charles har her godt to måneder efter sin død stor succes på det amerikanske plademarked. Den posthumt udgivne ”Genius Loves Company” debuterede således som nr. 2 på den amerikanske pop-chart, og denne placering er ifølge CNN.com den første top 10 placering for Charles i ikke mindre end 40 år.

”Genius Loves Company” er en samling af duetter med andre prominente kunstnere såsom Elton John, Norah Jones og Willie Nelson, og albummet blev færdigindspillet tidligere i år, inden soullegenden måtte bukke under efter lang tids leversygdom. Albummet solgte den første uge 202.000 eksemplarer og overgik dermed nye udgivelser bl.a. fra hiphop-navne som Jill Scott and LL Cool J. En stor kunstner takker dermed af med passende stil.


ANNONCE