Rygterne svirrer på nettet om, at den danske version af musikbutikken iTunes åbner i denne uge
Internetsider som Mediamac.dk og Macnyt.dk rapporterer i øjeblikket på en historie om, at Apple åbner iTunes butikker med salg af MP3 i landene Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Australien og New Zealand. Åbningen skulle ifølge disse sider, der bygger deres historier på en artikel hos den schweizistiske webside Music.ch, finde sted i morgen.
I øjeblikket er der primært tale om spektulationer, men Music.ch hævder de basererer deres informationer på et internt brev, men det har endnu ikke været muligt for hverken dem eller de danske websider at få en åbningsdato bekræftet af Apple.
En ting der styrker spekulationerne er, at Apple i denne uge udgiver den nye Tiger-browser, og der finder de nævnte sider det realistisk, at Apple ved samme lejlighed lancerer iTunes i en række nye territorier. Det er endnu uvist, hvad downloads af filer kommer til at koste, men det forventes at det kommer til at ligge i et leje, der hedder 8-10 kroner pr sang og 80-100 kroner pr album.