Nyhed

Backstreet Boys er tilbage

Gruppen hævder de aldrig har været væk og udgiver "Never Gone" til juni

Efter en række mindre succesfulde soloprojekter og skuespilpræstationer vender de fem drenge fra Backstreet Boys efter fire års pause tilbage til deres rødder med udgivelsen "Never Gone", der rammer pladeforretningerne til juni.

Til Rolling Stone udtaler gruppen, at de på den kommende plade vil forsøge sig ud i en lang række musikalske genrer, og at de bestemt ikke har tænkt sig at sætte begrænsninger for sig selv. Det skulle bl.a. være tydeligt på den kommende single "Incomplete", hvor Nick Carter undervejs tilføjer nogle mere rockede vokaler, end vi er vant til fra hans side.

Backstreet Boys påbegynder en USA turné 4. april, men der er endnu intet nyt om europæiske koncertdatoer.


Backstreet Boys

ANNONCE