Nyhed

Danske fans vil støtte Michael Jackson

Foreningen "Det Danske Michael Jackson Fællesskab" afholder støtteevent for sangeren i København

I en pressemeddelelse fra "Det Danske Michael Jackson Fællesskab" forlyder det, at der vil blive afviklet en støtteevent for Michael Jackson lørdag 30. april på Gammel Torv ved Strøget i København fra kl. 14.00.

Arrangørerne beskriver i pressemeddelelsen arrangementet således: "De dedikerede Michael Jackson-fans vil igen vise deres sammenhold og støtter til Michael. Der vil være musik, bannere, uddeling af flyers og selvfølgelig masser af god stemning".

Formålet for denne event er "at gøre opmærksom på denne latterlige sags grundlag og generelt hylde verdens største, sanger, komponist og entertainer". Det fremgår ikke direkte ud af pressemeddelelsen, hvilken indsigt foreningen har i detaljerne omkring Michael Jacksons påståede overgreb og utilbørlige opførsel, men det kan være, det kan blive opklaret på lørdag.


ANNONCE