Nyhed

John Hiatt til Danmark

Guitaristen gæster sammen med The North Mississippi Allstars KB Hallen 18. oktober

John Hiatt udgav tidligere på sommeren sit 21. album, der havde fået titlen "Master Of Disaster". På albummet blev Hiatt bakket op af blandt andet brødrene Cody og Luther Dickinson fra bandet The North Mississippi Allstars, og det er netop det band, Hiatt har taget med på turné.

John Hiatt har aldrig haft et megahit, men har altid været meget respekteret blandt sine musikalske kolleger, og hans sange er bl.a. blevet indspillet af folk som Bob Dylan, Bonnie Raitt og Iggy Pop. Han udgav desuden en plade i 1992 med bandet Little Village, der bestod af Nick Lowe, Ry Cooder og Jim Keltner.

John Hiatt kan opleves i KB Hallen 18. oktober, og billetsalg starter søndag 7. august via billetnet www.billetnet.dk.


ANNONCE