Det nystartede pladeselskab, ToneTribunalet, holder labelnight den 27. august i Folkets Hus i København – der er gratis entré
Det nye og uafhængige pladeselskab, ToneTribunalet, holder lørdag den 27. august deres første labelnight, hvor alle, der måtte være interesserede, kan lægge øre til de tre bands (Kå, Siku og Dreamjockey) som foreløbig er at finde i selskabets stald.
TribunalFesten, som arrangørerne selv kalder begivenheden, vil finde sted i Folkets Hus, Stengade 50 i København. Dørene klappes op klokken 21.00, og der er gratis entré.
Desuden vil der være et antal gratis cd’er med en række smagsprøver på de tre bands kommende albums. Kå udgiver deres debutalbum den 26. september, mens Sikus skive er klar til servering den 24. oktober. Dreamjockeys album forventes først at udkomme i slutningen af januar.