Kør med DSBs WildCard Juletog 22. december
Den 22. december kører DSB et særligt WildCard Juletog fra København til Aalborg og Aalborg til København. Her vil du som WildCard-kortholder få mulighed for at starte juleferien, allerede mens du rejser, med stand-up comedy og musik leveret af dj’s.
Den humoristiske underholdning står Jacob Wilson for, og de to dj's er henholdsvis DJ Rasmus J (der normalt er bosiddende i Norge) og DJ Sonny Loose, der jævnligt kan opleves rundt om i København.
DSB byder ud over komik og musik også på kræs fra ”togkiosken” og hygge med andre unge, som også er på vej til årets store familiefest. Turen koster 150 kr., uanset hvor langt du rejser – og så er pladsbilletten tilmed gratis, hvis altså du har et DSB WildCard.