Alle ni navne til Starfighters-finalen er nu fundet
Onsdag 10. august afvikles dette års Starfighters finale på Danmarks Smukkeste Festival. Konkurrencen er lavet i samarbejde mellem festivalen og P3s Madvig plus Østergaard, musikmagasinet Gaffa og DR TVs Boogie – med Den Blå Avis, Løkken Koncert og Pepsi som konkurrencesponsorer. I alt 9 bands kæmper i finalen om den store førstepræmie – der bl.a. består af en pladekontrakt og 300.000 kr. til at indspille og udgive debutalbummet for. De tre højest placerede finalister vinder desuden en koncert på årets udgave af Danmarks Smukkeste Festival.
Programmet for finalen ser således ud:
13:30 VELKOMMEN v. Kanonkongen og Peter Palshøj
13:45 CECILIE NORENG BAND
14:45 CAUFIELD
15:45 KLARK
16:45 SIDSTE AMBULANCE
17:45 PLEASER
18:45 SALINE GIFT
19:45 KÄLLING
20:45 DEATH TO FRANK ZIANAK
21:45 THE LARSEN ORCHESTRA
23:30 – 00:45 Koncert med CARPARK NORTH
Efter koncerten afsløres dette års vinder, der vil kunne opleves igen torsdag kl.14:30 som første band på Bøgescenerne.