Den særprægede sanger gæster Vega 15. november
Da Antony and The Johnsons gæstede VoxHall og Loppen i maj måned, var både publikum og anmeldere yderst begejstrede for den unikke sanger og hans orkester. Derfor må man formode, at forventningerne er skruet endnu højere op til den netop annoncerede koncert 15. november på Vega.
Antony and The Johnsons udsendte tidligere på året pladen "I Am A Bird Now", der af GAFFAs anmelder blev kaldt "en stærk og modig hyldest til individualiteten" og generelt er blevet rost verden over. Antony er ikke bare elsket af anmeldere, men også Devendra Banhart, Rufus Wainwright og ikke mindst Lou Reed (som inviterede Antony med på turné) har erklæret sig som fans.
Billetter til koncerten er allerede sat til salg via Billetlugen.dk.