Solopladen fra Jens Unmack er denne uges højest placerede nyhed på albumhitlisten
Jens Unmack udgav 13. juni sit debutsoloalbum "Vejen hjem fra Rock'n'roll", der nu ser ud til at blive en ganske stor succes for den tidligere Love Shop-sanger.
Pladen er nemlig gået direkte ind på en trejdeplads på den officielle albumhitliste foran andre nyheder som Foo Fighters og Backstreet Boys. Førstepladsen indtages i denne uge af Four Jacks, hvis opsamlingsboks har byttet plads med den nye Coldplay-plade.
Jens Unmack kan opleves live i september og oktober, hvor han tager rundt i det ganske danske land, og turnéen afsluttes med to koncerter på Vega, hvor man samtidigt vil kunne opleve Mikael Simpson og Sølvstorm.