Nyhed

Monica Zetterlund omkommet

Den svenske sangerinde omkom torsdag, da hendes lejlighed brændte

Den svenske avis Dagens Nyheter skriver i dag, at man torsdag efter en brand i Monica Zetterlunds lejlighed fandt et lig, og at det nu er blevet bekræftet, at den svenske jazzsangerinde og skuespiller er død.

Brandvæsnet blev kaldt ud til Zetterlunds lejlighed i Stockholms centrum, og man havde fredag morgen ikke havde identificeret liget. Men nu har det svenske politi overfor Dagens Nyheter bekræftet, at det drejede sig om Zetterlund.

Monica Zetterlund har bl.a. optrådt med folk som Ib Glindemanns orkester, NHØP og Stan Getz, og har desuden medvirket i filmene "Udvandrerne", "Nybyggerne" og danske Wikke & Rasmussens "Russian Pizza Blues", hvor hun spillede sig selv.


ANNONCE