Den tidligere Smashing Pumpkins-sanger udgiver "TheFutureEmbrace" 21. juni og får hjælp af Robert Smith
Billy Corgan har på det seneste arbejdet på sin første egentlige soloplade, der har fået titlen "TheFutureEmbrace" og som udgives 21. juni. Ifølge Rolling Stone får Corgan hjælp af ingen ringere end Robert Smith på en coverversion af Bee Gees-sangen "To Love Somebody". Om samarbejdet siger Corgan til Rolling Stone: "The Cure er et af mine absolutte favoritbands. Robert er en af mine gode venner, så det er en drøm, der går i opfyldelse".
Billy Corgan har netop indspillet en video til singlen "Walking Shade" og forventer at påbegynde en verdensturné til juli.