Blandt de nye tilføjelser til programmet finder man Bikstok Røgsystem og Clemens
Hvis man havde fået det indtryk, at Spot-festival kun handler om guitarrock og langt hår, så burde de seneste tilføjelser til programmet kunne ændre den opfattelse.
Den århusianske festival har netop offentliggjort, at man i dagene 10. - 11. juni kan opleve dance hall-bandet Bikstok Røgsystem, der netop har spillet udsolgte koncerter i Århus og København, rapperen Clemens og R&B sangerinden Karen.
Desuden er der blevet plads til Samsaya (Norge), Mark Linn (DK), Melk (DK), Geeza (DK), Ea Philippa (DK), Ske (Island) og The Cleaning Women (Finland), der spiller musik i så forskellige genrer som bl.a. r&b, electronica og pop.