Nyhed

Morten Harket til HCA-Show

Det norske popidol skal synge duet på verdenspremieren på den nye UNICEF-sang

Det store HCA-show i Parken 2. april er ved at tage form med tilføjelsen af Tina Turner og Jean-Michel Jarre, og nu har de også smidt Morten Harket fra A-Ha ind i festen. Harket skal sammen med den 17-årige Hayley Westenra synge verdenspremieren på den nye officielle UNICEF-sang "Children First", der handler om "børns vilkår i verden".

HCA-showet, der også har titlen "Once Upon A Time", sendes direkte på DR1 og til lande over hele verden og er et 120-minutters show, der i ord, film, dans og musik fortæller historien om Andersen, hans liv og kunst.
Udover de nævnte navne vil man til showet også kunne opleve Daniel Bedingfield, Olivia Newton-John, operasangerinden Renée Fleming, Safri Duo, den italienske forvandlingskunstner Ennio Marchetto, Sir Roger Moore, Harry Belafonte, Isabel Allende og den kinesiske akrobattrup Shenyang Acrobatic Troupe.

ANNONCE