Nyhed

Ballade omkring politisk rap

Politikeren Uffe Elbæk beskyldes for rap-plagiat

Den radikale byrådskandidat og rektor på KaosPilot-uddannelsen Uffe Elbæk har i forbindelse med sin valgkamp forfattet rappen "Tag Stilling", hvor han rapper om Århus og bl.a. nævner en række hiphop-relaterede butikker og events.

Men i et interview med Politiken fortæller rapperen Andy, også kendt som Andreas Seebach, at Elbæks rap minder så meget om en rap han har lavet for den københavnske byrådskandidat fra SF Torben Kastrup, at det minder om plagiat. Til Politiken siger Andy: "Det er tyvstjålet fra mig. Ikke nok med, at der er tekstmæssige ligheder, Uffe Elbæk rapper også næsten linjerne på samme måde. Hvis det er en tilfældighed, må det være en af de større i musikhistorien".

Elbæk selv stiller sig uforstående overfor kritikken og har afkrævet en undskyldning. Han hævder aldrig at have hørt rappen "Din by, dit valg", og understreger hvor urealistisk det skulle være, at han ville hente inspiration fra en SFer fra den anden side af sundet.


ANNONCE