Hyldestpladen har netop modtaget en guldplade
I sommers blev pladen "Værsgo 2" udsendt, der er en sang-for-sang-hyldest til Kim Larsen-pladen "Værsgo" fra 1973. På pladen medvirker en lang række af landets bedst kendte navne, og den har nu solgt 20.000 eksemplarer, hvilket er guldstatus herhjemme.
Initiativtageren til "Værsgo 2" var Jesper Peter Rasmussen fra Foreningen Værsgo (har til formål at hjælpe svært belastede børn og unge i Danmark), som også modtager overskuddet fra salget af cd’en.
"Værsgo" må beskrives som et klassisk dansk rockalbum, hvilket også er grunden til at GAFFA i juni-nummeret havde lavet et specialtillæg om pladerne "Værsgo" og "Værsgo 2".