Sangerinden tager Sondre Lerche med 8. september
Trax-koncerten med Tina Dickow i Åbyhøj 11. september blev udsolgt på en weekenden, men nu er der faktisk mulighed for at se stort set den samme koncert i København 8. september på Copenhagen Jazzhouse.
Koncerten er en del af Coming Home-turnéen, hvor danske kunstnere optræder i deres respektive fødebyer. Derfor bliver det nok ikke helt det samme show, Tina Dickow går ud med i København tre dage tidligere. Men til begge koncerter optræder Dickow solo og har norske Sondre Lerche med som opvarmning, så kan man ikke se hende på hjemmebanen, er koncerten i København en ganske god substitut.
Forsalget er i fuld gang på Billetnet, og arrangøren meddeler, at der allerede kun er få billetter tilbage.