Nyhed

Tre nye Nirvana-sange navngivet

Den kommende Nirvana-boks byder på det bedste fra den forrige boks samt nyt materiale

Som tidligere nævnt her på GAFFA.dk udsender Nirvana 1. november boksen "Sliver: The Best of the Box", der indeholder 19 sange fra boksen "With The Lights Out" samt tre nye sange.

De tre nye sange er "Spank Thru", der kan findes på demobåndet "Fecal Matter" fra 1985, "Sappy", der er et outtake fra 1990 og en alternativ version af "Come As You Are", der blev indspillet før indspilningerne til "Nevermind".

En sjov sidehistorie er, at Kurt og Courtneys datter Frances Bean Cobain er krediteret som idémand bag coveret til den kommende plade, så det bliver spændende at se, hvad hun har fundet på.


ANNONCE