Nyhed

Dylan til København og Herning

Den gamle mester gæster Danmark i både april og maj

Forleden luftede vi idéen om, at Bob Dylan formodentlig ville komme forbi Danmark i forbindelse med sin annoncerede europaturné.

Det kom til at holde stik, og vi kan nu fortælle, at Dylan spiller hele to koncerter her i landet til næste år. Første besøg sker 2. april i Forum i København, og så går der faktisk en måned, før han dukker op igen.

Det er nemlig først 5. maj, man kan opleve legenden i Herning Hallen i Herning.


Dermed er der altså to muligheder for at høre materiale fra Dylans seneste album "Modern Times", der i rigtige mange læserafstemninger og kritikerlister er blevet fremhævet som en af årets bedste plader.

Der er lige nu ikke nogen information, hvornår billetsalget til de to koncerter begynder. Men det vender vi naturligvis tilbage til, når det bliver offentliggjort.

ANNONCE