Nyhed

Arctic Monkeys nummer et overalt

De engelske aber hitter stort med debuten verden over

Arctic Monkeys er det af de mest omtalte nye bands lige nu, og anmeldelserne af debutpladen "Whatever People Say I Am, That's What I'm Not" indikerer, at der er enighed om, at vi her har fat i et eksempel på hype, der rent faktisk er baseret på talent.

I England ser det ud til, at pladen bliver den hurtigst sælgende debut nogensinde med et salg på over 110.000 eksemplarer på udgivelsesdatoen. Det forventes derfor, at de vil slå rekorden for fleste solgte debutplader på en uge, der lige nu er på 306.631 eksemplarer af albummet "Popstars" med gruppen Hearsay.

Bandet klarer sig også rigtig godt, når det kommer til salg på nettet. Arctic Monkeys ligger i øjeblikket nummer et på iTunes' download-hitliste i syv lande inkl. England, Danmark og Tyskland og på top fem-listen i seksten europæiske lande.


ANNONCE