Nyhed

DJ Ronin vandt Thirst

Den danske dj vandt konkurrencen i Cape Town

Da finalen i den internationale dj-konkurrence Thirst i lørdags blev afviklet i Cape Town i Sydafrika, skete det med danske DJ Ronin som vinder.

Danskeren var oppe imod DJ Adhe fra Indonesien, Hak’X fra Marokko, Eduardo Rossell fra Mexico og DJ Budda fra Sydafrika, men det var altså DJ Ronin, der i sidste ende løb med vindertitlen.

Arrangementet blev afviklet foran 3000 publikummer, der ud over de fem finalister også kunne lægge ører til musikalsk underholdning fra Mylo, Basement Jaxx og Erick Morillo. Dommerne i konkurrencen var Ben Edwards (DJ Mag), Ian Jordan (Pioneer), Jim King (Loud Sound), Erick Morillo og Mylo, der skulle finde en vinder ud fra kriterier som originalitet, interaktion med publikum og kreativitet. Ifølge Morillo havde det været DJ Ronins evne til at få gang i folk, der i sidste ende havde gjort ham til konkurrencens vinder.


ANNONCE