Nyhed

Grandaddy udsender plade til april

"Fambly Cat" er lige på trapperne, men bandet kommer ikke på turné

Amerikanske Grandaddy kommer fra Modesto, Californien, og til den lokale avis, Modesto Bee, kan sanger og sangskriver Jason Lytle fortælle, at bandet vil udgive pladen "Just Like the Fambly Cat" til april.

I interviewet fortæller Lytle, at pladen er færdig, men bandet har besluttet sig for ikke at lave noget, før pladen udsendes. Det ligger ikke helt klart, hvorfor bandet ikke har tænkt sig at turnere i forbindelse med udsendelsen af pladen. Men en grund kunne være, at guitarist Jim Fairchild har turneret med Modest Mouse og også spiller sammen med Earlimart. Trommeslager Aaron Burch skrev også for nogle måneder siden, at man internt i bandet ikke helt var enige om, hvad planen var i bandet. Så det virker som om, de er lidt splittede for tiden.

Titlen er en reference til at forsvinde, som en familiekat har tendens til, hvilket også er, hvad bandet synes at have tænkt sig at gøre de næste måneder.


ANNONCE