Nyhed

The Mitchell Brothers indtager Rust

Mike Skinners kæledægger gæster Købehavn 14. juni

The Mitchell Brothers er første signing på Mike Skinners – alias The Streets – pladeselskab The Beats. Med afsæt i den engelske grime- og hiphopscene berigede The Mitchell Brothers sidste efterår hiphopkulturen med debutalbummet ”A Breath Of Fresh Attire”, der bød på forfriskende og kantede beats tilsat skarp lyrisk gaderealisme. Hr. Skinner selv spillede også en aktiv rolle i forbindelse med både indspilning og produktion af pladen, der på trods af et signifikant The Streets fingeraftryk, havde sit helt eget personlige udtryk.

The Mitchell Brothers, som består af de to fætre Teddy og Tony Mitchell, blev signede til The Beats efter at Tony havde lavet en omvendt lommetyvsmanøvre på Mike Skinner, som han så i en bankkø i Brixton. Tony smuttede en cd i lommen på ovennævnte, som var særdeles begejstret for det han hørte.

Nu er The Mitchell Brothers, der stammer fra Ilford i det østlige London, så klar til at gæste København – eller mere præcist RUST. Det foregår onsdag den 14. juni, hvor den succesfulde natklub MidWeekBrakes er vært for de prominente engelske gæster.


The Mitchell Brothers spillede på sidste års Roskilde Festival og gæsterne på RUST kan se frem til en medrivende og energisk optræden fra de britiske hiphop-entreprenører.

The Mitchell Brothers >


RUST >

ANNONCE