Nyhed

Alice Cooper udsender selvbiografi

Præstesønnen har skrevet en bog om sit liv som rocker og sin besættelse af golf

Ifølge The New York Post har Alice Cooper lige solgt sin selvbiografi til forlaget Crown Books for omkring 3 millioner kroner.

Bogen har titlen "Alice Cooper, Golf Monster: My 12 Steps to Becoming a Golf Addict" og handler om den 58-årige sangers karriere, hans alkoholmisbrug og hans behandling for samme, der blev hjulpet på vej af hans besættelse med golf.

I stedet for at slå sig på flasken slår han nu til golfbolde cirka 300 dage om året.


Sangeren, der legalt skiftede navn fra Vincent Damon Furnier til Alice Cooper midt i 70'erne, spiller stadig cirka 100 jobs om året og arbejder desuden som dj på forskellige amerikanske radiostationer.

ANNONCE