Nyhed

Big Boi i gang med soloalbum

Outkast-stjernen arbejder på sin egen plade, men André 3000 er dog involveret

Den ene halvdel af Outkast har på det seneste kastet sin kærlighed mod det store lærred og har allerede medvirket i filmene "ATL" (sammen med rapperet T.I.) og "Idlewild" (med blandt andre André 3000, Macy Gray og Ving Rhames).

Lige nu er han i gang med indspilningerne til filmen "Who's Your Caddy?", men sideløbende arbejder han på et soloalbum, der skal udsendes i løbet af 2007.

Detaljerne om det kommende album er sparsomme, men det skal produceres af både Big Boi og hans Outkast-partner André 3000, og stilmæssigt kommer det til at minde om den halvdel af "Speakerboxxx", som Big Boi stod for.


Producer-teamet Organized Noize (som stod bag TLC's "Waterfalls" og Outkasts "So Fresh, So Clean") er også involveret, men udover at musikken ifølge Big Boi vil indeholde noget fra alle musikalske genrer, så ser det ud, som om vi må vente noget med information omkring pladetitel og udgivelsesdato.

ANNONCE