Nyhed

Country på Klub Sanz

VoxHall byder på countrynavne til Klub Sanz Goes Country 4. maj

VoxHalls klub for det pulserende upcoming musikmiljø tager i denne omgang pulsen på den århusianske country-scene med en række koncerter 4. maj.

Blandt de offentliggjorte navne finder man blandt andet det syv-mand store orkester Rio Grande, der for nylig debuterede med pladen "Southern Parts Of My Country". De har blandt varmet op for Kris Kristofferson og spiller traditionel country inspireret af Hank Williams og Johnny Cash.

På programmet finder man også JC Hawkins & his Model-A Playboys, der trækker på genrer som oldscool hillbily, rockabilly, bluegrass, gospel og juke joint honky tonk.


Det sidste af de offentliggjorte navne er CS Nielsen, der senere på året udsender pladen "Against The Dying Of The Light." Country Stig Nielsen har hang til country, roots, spirituals og andre dunkle toner fra Old, Weird America og kunne for nylig opleves på DR2, hvor han medvirkede i en temaudsendelse om Johnny Cash.

De tre navne med flere kan alle opleves 4. maj på VoxHall i Århus.

ANNONCE