Nyhed

Vandt du Gravy?

Det andet album fra den psykedeliske københavnergruppe kunne blive dit

16. april – på Dronningens fødselsdag, såmænd – udgav den københavnske gruppe Gravy sit andet album ”Glory To Our Brilliant Name”, opfølgeren til debuten fra 2005, og det kunne du vinde – enten på cd eller vinyl. Læs mere nedenfor, men først lidt om Gravy:

Gravy er centreret omkring sangeren og sangskriveren Nikolaj Grummesgaard, der både på det nye og det forrige album bliver/blev bakket en lang række musikere med stor erfaring på den mere alternative del af den danske musikscene – på det nye album er det bare lidt nogle andre end dem, der var med på etteren.

Også musikalsk har Gravy udviklet sig, for hvor det første album fokuserede på en blanding af skæv pop og mere eller mindre alternativ rock, et sted mellem Pixies, Pavement og Beach Boys og meget andet, så har Grummesgaard på sit nye album også ladet sig inspirere meget af 70’ernes psykedeliske rock. Og som pladeselskabet PonyRec skriver:
”Grummesgaard har selv – i kunstens tjeneste og i sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd – efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl de nødvendige medikamenter.” Jamen dog!


Og som om det ikke var nok, så oplyser PonyRec også, at Gravys trommeslager Erik Toffer under indspilingerne fik smadret et par briller i en ophedet diskussion med Nikolaj Grummesgaard (bemærk navnet!) Uhauha...

Nåja, lad os lige få præciseret Gravys lineup – bemærk, at der er to trommeslagere. Det fungerer ret godt, ikke mindst live, skulle vi hilse at sige:

Nikolaj Grummesgaard (eks-Godless Wicked Creeps, eks-The Defectors): Vokal, guitar – Jan Damage (The Violet Hour, Little Jimmy Reeves): Synth, orgel, vokal – Anders Bo Rasmussen (A Kid Hereafter, Sygdom, eks-Traening, eks-Complete): Guitar, vokal – Jakob Blaabjerg Pedersen (Johnson & Malone): Bas – Erik Toffer: Trommer – Daniel Kruse: Trommer.


Og konkurrencen:
Vi håber, ovennævnte lyder fristende. I hvert fald kunne du vinde Gravys nye album ”Glory To Our Brilliant Name” på enten cd eller vinyl. Alt, du skal svare på, er såmænd svaret på nedenstående enkle spørgsmål. Og svaret er: Gravy.

De heldige vindere, der modtager præmierne i nærmeste fremtid, er som følger. Tillykke!

Vinder cd:
Mai Johansen
8200 Århus N


Pia Sroka
5210 Odense NV

Christian Thomsen
2100 København Ø

Karoline Lorange
2920 Charlottenlund

Mathies Jespersen
9000 Aalborg

Vinder vinyl-album:
Morten Overgaard
9000 Aalborg

Nanna Segall
6700 Esbjerg

Annelene Højvang
5000 Odense C

Camilla Jespersen
2970 Hørsholm

Nikolaj Rasmussen
2200 Kbn N

Gravys hjemmeside

Gravys MySpace-side

ANNONCE