Nyhed

Happy Mondays melder afbud til Festival For Dreams

Det bliver i stedet José González, der skal spille på den københavnske festival

Happy Mondays skulle have spillet på Kenneth Bagers Festival for Dreams, men bandet har desværre valgt at aflyse deres koncert. Det skriver Soundvenue i dag.

Et besøg på festivalens MySpace-side viser dog, at festivalarrangørerne allerede har fundet en erstatning i form af svenske José González.

Han tilføjes til et program, der allerede indeholder live-navne som Deep Dive Corp., Rico Loop, Hess Is More og Luke.


Happy Mondays er dog fortsat programsat til at spille på Vega 27. november og på Train dagen efter.

Festival For Dreams afvikles på Docken i København i dagene 24. - 26. august og billetsalget kører via Billetlugen.


Festival For Dreams på MySpace

ANNONCE