Rapperen er vært, mens Mika og Foo Fighters optræder live
MTV Europe præsenterer 1. november sin årlige EMA-prisuddeling, og denne gang bliver det stort anlagte show afviklet i München.
I en pressemeddelelse fremgår det, at det i år bliver rapperen Snoop Dogg, der får jobbet som vært på Europe Music Awards.
Som altid vil showet være fyldt med musik og kendte ansigter, men indtil videre er det kun blevet bekræftet, at Mika og Foo Fighters vil være blandt de optrædende.
For første gang i showets historie vil MTV's publikum have magten til at afgøre, hvem der skal nomineres – og i sidste ende hvem der vinder i årets udgave.
Hovedkategorierne er i år:
- Album of the Year*
- Headliner* (Årest bedste live-band)
- Most Addictive Track* (Årets bedste nummer)
- Inter Act* (Band der har været mest interactive med fans og online)
- Band Of 2007*
- Solo Artist Of 2007
- Ultimate Urban* (Bedste RNB eller Hip Hop nummer)
- Rock Out* (Bedste Rock eller Alternative nummer)
- New Sounds of Europe* (Det ultimative europæiske gennembrud)
- Regional Award*
- Free Your mind
- Video Star
- Artist’s Choice (Bedste kunstner valgt af musikere)
* Kategorier valgt af det europæiske publikum. Free Your Mind og Video Stars-prisern er valgt af MTV.
Publikum vil snart kunne stemme ved at logge på websiden www.mtvema.com og vælge, hvem de gerne vil have nomineret i hver kategori.
En kandidatliste for hver kategori – valgt af MTV – vil være tilgængelig online. Her kan publikum nominere fra. Foruden listerne har publikum mulighed for af tilføje den eller de kunstnere, der ikke allerede optræder på listen, og som publikum gerne vil have nomineret.
De fem kunstnere med flest stemmer bliver nomineret i den enkelte kategori. Disse vil blive annonceret sidst i september. Publikum kan derefter vælge, hvem af de fem nominerede, der bliver den ultimative vinder.
MTV Europe Music Awards München 2007 bliver sendt på MTV klokken 1. november 21:00.
Øvrige optrædener og pris-overrækkere vil blive annonceret i de kommende uger.