Den legendariske svenske popgruppe får eget museum i Stockholm
I går løftedes sløret for planerne for et kommende museum i Stockholm udelukkende helliget den svenske popgruppe, som slog igennem med deres Melodi Grand Prix-vinder "Waterloo" i 1975.
Museet, der efter planen vil åbne dørene i juni 2009, vil omfatte tre etager og koste 200 millioner svenske kroner. Initiativtagerne håber på at tiltrække omkring 500.000 besøgende årligt.
Agneta, Björn, Benny og Annifrid, der tilsammen udgjorde ABBA, har givet deres billigelse af projektet, og vil desuden donere forskelligt memorabilia, musikinstrumenter og ikke mindst nogle af deres spektakulære dragter fra velmagtsdagene i 70'erne, skriver Gigwise.com.