Den fremstormende popgruppe får blændende omtale i prestigefyldt engelsk musikmagasin
"Stop, hvad du er i gang med. Alphabeat er det bedste skandinaviske band siden ABBA, og du er nødt til at være opmærksom på dem!"
Sådan skriver en anmelder i det anerkendte engelske musikblad NME efter at have set Alphabeat live i Nottingham den 29. november.
Anmelderen fortsætter med at beklage, at han kun har plads til en omtale på 130 ord af bandet, som efter hans opfattelse bør forene alle fraktioner af musikverdenen med popnumre som "Fascination" og "Fantastic 6".
Den begejstrede anmelder slutter med at konkludere, at 2008 tilhører Alphabeat, der besidder "en charme, som poppen længe har manglet".