Nyhed

Rapmusik forbydes i Iran

De iranske myndigheder har valgt at forbyde rapmusik, en populær genre blandt yngre mænd

Nu er det åbenbart slut med at lytte til Ice-T i Iran. En talsmand for de iranske myndigheder udtaler dog i forbindelse med det aktuelle forbud, at der ikke er noget galt med rapmusikken som sådan.

Ikke desto mindre er forbuddet nødvendigt på grund af den hyppige forekomst af obskønt sprogbrug inden for genren, hedder det. Det skriver nyhedssiden cbc.ca med henvisning til det iranske nyhedsbureau IRNA

Mohammad Dashtgoli fra Kultur og Islamisk Vejlednings Ministerium udtaler, at brugen af obskønt sprog er forbudt i Iran, og at fremover vil ulovlig produktion af denne type musik blive mødt af politiet.


Navnlig i Teheran har man kunnet konstatere en ekspanderende, farsi-sproget rapscene. Her findes omfattende sort marked for rapmusik, blandt andet importeret fra det iranske eksilsamfund i Californien.

Dashtgoli fortæller, at et stort antal rappere allerede er blevet identificeret, og at landet ser musikken som en "kulturel invasion" af "dekadent" musik, som de mener ødelægger islamiske værdier.

ANNONCE