Nyhed

Klaxons til Roskilde

Ifølge bandet skal de spille på festivalen til sommer

En fotograf fra DR's Musikprogrammet kan i dag til GAFFA.dk fortælle, at engelske Klaxons overfor ham har bekræftet, at bandet skal spille på Roskilde Festival til sommer.

Klaxons spillede i går aftes sammen med Cansei de Ser Sexy, New Young Pony Club og Sunshine Underground som en del af NMEs Rave Tour et udsolgt job på The Plug i Sheffield, og efterfølgende havde Musikprogrammet mulighed for at snakke med bandet.

Her kunne Klaxons bekræfte, at de helt sikkert skal spille på Roskilde Festival til sommer.


Dette må siges at være lidt af et scoop fra festivalens side, da bandet er et af den mest omtalte bands i England i øjeblikket, og hypen har da også bevæget til Danmark, hvor singlen "Golden Skans" er blevet spillet en hel del på P3.

Musikprogrammet er i øjeblikket ved at forberede en udsendelse om den engelske Nu-Rave-bølge og har i den forbindelse interviewet Klaxons og optaget deres koncert på Vega sidste år. Udsendelsen sendes på DR2 3. marts.

ANNONCE