Nyhed

Timbuktu udskyder Danmarksbesøg

Koncerter på VoxHall og Vega i dag og i morgen gennemføres nu 2. og 3. april grundet sygdom

I dag skulle den succesfulde svenske rapper Timbuktu og hans orkester Damn have givet koncert på VoxHall i Århus og i morgen på Vega i København. De to koncerter er desværre blevet udskudt til henholdsvis 2. og 3. april.

Det er nu ikke dagens snestorm, der har forhindret Timbuktu og hans hjemmedrenge i at nå frem, men derimod sygdom – men om det er frontmanden selv eller nogen i hans følge, der ligger underdrejet, fremgår ikke.

Købte billetter kan bruges til den nye dato. Er man forhindret, kan billetten refunderes ved købsstedet.


Med udskydelsen af koncerten kan man også nå at øve sig på sangene til det kommende album med den roste rapper, der er kendt for sine eftertænksomme og samfundskritiske tekster. Hans næste album, ”Oberoendefremkallande” udkommer nemlig 12. marts.

Timbukus hjemmeside


ANNONCE