Danske Doí er på vej ud i hele Europa. Du kan vinde en intimoptræden med bandet.
Danske Doí, der tilbage i 2005 var Måneden demo i GAFFA, udgav sidste år debutalbummet "Sing the Boy Electric", der fik rigtig mange pæne ord med på vejen, for deres postrock, der slæger Sigur Rós på, men stadig har en meget personlig vinkel.
19. januar udkom Doís debutalbum så i Tyskland, Østrig og Schweiz og bandet drager derfor på en indre tour i februar, der bl.a. bringer dem til Berlin, Leipzig, og Music in Mind-festivalen i Belgien. MIM-festivalen havde sidste år bands som Mercury Rev samt danske Diefenbach og Under byen på plakaten og i år headliner Low.
12. marts kommer turen så til England, hvor albummet udgives via Code 7/PHD. I den forbindelse spiller Doí en række koncerter i og udenfor London,
Konkurrence
Du har nu også mulighed for at vinde en intimkoncert med Doí hjemme i dagligstuen. Det eneste du skal gøre er, at komme med et bud på hvad titlen "Sing the Boy Electric" egentlig betyder. Dit bud kan være alt fra en fysisk opsætning, til digt eller graffiti. Kun fantasien sætter grænser.
Den mest interessante udlægning vinder en intimkoncert hjemme i dagligstuen. 2. præmien er 1 album og 2 billetter til en selvvalgt Doí koncert..
Send din fortolkning til kontakt@quartermain.dk
Doís hjemmeside
Doí på MySpace