Sangskriveren gæster Pumpehuset og VoxHall i slutningen af marts
Den amerikanske sangskriver Kristin Hersh har en fortid i bandet Throwing Muses og spiller i bandet 50 Foot Wave, men har siden 1994 med jævne mellemrum udsendt soloplader og optrådt solo.
Sidst Hersh gæstede Danmark var helt tilbage i 2001, så det falder garanteret i rigtig god jord hos sangskriverens mange danske fans, at hun nu dukker op i både København og Århus.
Hersh udsender 29. januar albummet "Learn To Sing Like A Star", så mon ikke der kommer en del sange fra det album til de kommende koncerter. Men mon ikke også Hersh kan byde på materiale fra resten af hendes efterhånden imponerende bagkatalog.
Koncerterne med Kristin Hersh afvikles i Pumpehuset 28. marts og på VoxHall 29. marts. Billetter til begge koncerter kan allerede nu købes via Billetlugen.