Nyhed

Patti Smith udsender coverplade

Pladen indeholder versioner af Nirvana-, Dylan- og Hendrix-sange

Tidligere på dagen kunne vi berette, at Patti Smith er en af kunstnerne, der 12. marts kommer ind i den amerikanske Rock and Roll Hall of Fame.

Nu er det kommet frem, at sangerinden senere på året vil udsende en plade udelukkende bestående af coverversioner. Ifølge Billboard vil pladen blandt andet indeholde versioner af sange af Bob Dylan, Jimi Hendrix, Jefferson Airplane, Neil Young og Nirvana.

Pladen vil dog ikke kun indeholde kendte sange, men også kollaborationer med kendte musikere. For selvom Smith ikke vil afsløre, hvilke sange hun har indspillet, vil du dog gerne ud med, at Tom Verlaine fra Television, Flea fra Red Hot Chili Peppers og Richard Robinson fra Black Crowes medvirker på pladen.


Om pladeprojektet siger Patti Smith:

"Det har været et eventyr at arbejde med disse sange. Jeg har altid haft lyst til at lave en coverplade, men jeg mente ikke, at jeg havde registret. Men nu føler jeg mig i mit livs form og klar til at takle en masse forskellige sange, som jeg synes har stærke og relevante tekster".

ANNONCE